Tankerne om det gamle liv kan gøre blodproppatienter udmattede
Mennesker, der har haft en blodprop i hjernen, oplever ofte, at de er ekstremt trætte. Men lægerne har svært ved at hjælpe dem, for de kan ikke altid finde en fysiologisk årsag til udmattelsen. Nu peger en ny ph.d.-afhandling på, at drømmen om at vende tilbage til hverdagslivet før blodproppen kan være en medvirkende årsag til, at de er så udmattede. Og at det kan være en hjælp at etablere nye rutiner i hverdagen i stedet for at forsøge at genskabe de gamle.
- En blodprop i hjernen er en meget voldsom begivenhed, og dem, der bliver ramt af en, føler, at der bliver vendt op og ned på deres liv og deres hverdag. For mange kommer livet efter blodproppen derfor til at handle om at genskabe det hverdagsliv, de havde tidligere. Men det kan de ikke, og det gør dem meget frustrerede, fortæller ph.d.
En cykeltur kan virke uoverskuelig efter en blodprop
og etnolog Michael Andersen, som i forbindelse med sin afhandling har fulgt en række mennesker, der har været ramt af en blodprop i hjernen, og som efterfølgende har rapporteret, at de er udmattede.
Michael Andersens ph.d.-projekt er udført i samarbejde med Glostrup Hospital, hvor lægerne havde svært ved at forklare, hvorfor mennesker, der har været ramt af en "mild" blodprop i hjernen, kan opleve svær udmattelse. For der er ikke nødvendigvis en fysiologisk sammenhæng mellem en blodprop i hjernen og oplevelsen af træthed. Michael Andersen fandt da også mulige årsager til trætheden andre steder end i hjernen – nemlig i patienternes hverdagsliv.
Træthed koblet til genstande eller handlinger
En af de ting, Michael Andersen hæftede sig ved, når han interviewede patienterne, var, at de ikke længere kunne forbinde deres udmattelse med de samme steder eller handlinger som før blodproppen.
I vores almindelige hverdagsliv er følelser af træthed ofte forbundet med særlige genstande eller handlinger, som vi næsten ikke lægger mærke til – det kan fx være en seng eller det at lave en kop te om aftenen!
- I vores almindelige hverdagsliv er følelser af træthed ofte forbundet med særlige genstande eller handlinger, som vi næsten ikke lægger mærke til – det kan fx være en seng eller det at lave en kop te om aftenen. Efter en voldsom begivenhed som en blodprop ændrer de genstande og handlinger sig, for det er ikke længere de samme ting, man bliver træt af. Man kan i stedet føle at, man er træt konstant, forklarer Michael Andersen og fortsætter:
Ifølge Michael Andersen handler det derfor om at finde andre genstande og handlinger, som trætheden kan kobles til, så det bliver muligt at genfinde en form for hverdagsliv. Ikke det samme som tidligere, men et nyt.
- Et godt eksempel er en kvinde, der efter sin blodprop følte sig meget udmattet. Hun fandt ud af, at hvis hun låste sin cykel, når hun kom hjem fra byen, kom hun ikke ud ad døren igen. Selve den konkrete handling at låse cyklen kom altså for hende til at signalere træthed. Hun fandt derfor ud af, at hvis hun lod være med at låse cyklen, blev det muligt for hende at overkomme mere. Hun fik på den måde et redskab til at håndtere trætheden, forklarer Michael Andersen.
Michael Andersen mener, at det kan være en hjælp for blodproppatienter – gerne i samarbejde med deres praktiserende læge – at tænke træthed sammen med konkrete genstande og handlinger. På den måde kan patienterne få sat rammer om trætheden og komme ud over den som et fænomen, der definerer hele deres hverdag.
Michael Andersen afhandling er en del af det tværdisciplinære forskningsprojekt Center for Sund Aldring, som er støttet af Nordea-fonden.
Kontakt
Postdoc Michael Andersen
Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Mobil: 26 85 17 79
Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23