Hvad betyder betændelse i hypothalamus for aldring?

CESA har fået et spørgsmål på den nye Facebookprofil, som kræver et længere svar end vi normalt ville give på Facebook.

Følg med på
https://www.facebook.com/sundaldring

Thomas Söderqvist spørger:

Er der nogen af forskerne i CESA som kan vurdere betydningen af den forskning som blev publiceret i Nature i går "Hypothalamic programming of systemic ageing involving IKK-β, NF-κB and GnRH", nemlig at betændelse i hypothalamus kan ligge bag generel kropslig aldring?

Kære Thomas

Den artikel, du henviser til, er utrolig spændende. Kort fortalt har forskere fundet en relation imellem aktivering af stress enzymet NF-kappaB gennem et andet enzym, kaldet Inhibitor of nuclear factor kappa-B kinase subunit beta (IKK-B). NF-kappaB kan relateres til aldringen af mus. Forskerne fra Albert Einstein College of Medicine, USA viser at niveauet af NF-kappaB stiger i løbet af en mus’ livstid og hvis man overudtrykker enzymet, bliver musene hurtigere ældre.

Omvendt hvis man hæmmer enzymet, så lever musene længere og virker yngre. Forskerne foreslår forsigtigt, at dette kan være en mekanisme, der sørger for at et individ i en art kun har en begrænset periode at kunne formere sig.

Således forbliver genpoolen blandet maksimalt og arten sikres bedst overlevelse. Man kan derfor tænke på systemet som et æggeur, der tæller ned til musens død.

Nu ville det være et kæmpe gennembrud, hvis vi kunne stoppe æggeuret og dermed effektivt bremse aldring. Der findes allerede i dag stoffer, der kan inhiberer aktiviteten af stress enzymet. Desværre er kroppens mekanismer utrolig komplekse.

Stresshormonet NF-kappaB er utrolig vigtig for korrekt regulering af immunsystemet og forskellige påvirkninger af stress, som respons på gifte og mangel på ilt til kroppen. Hvis den ikke fungerer, så har forsøg vist at man øger risikoen for autoimmune sygdomme, bakterie og virus infektioner, forekomsten af kræft og andre lidelser.

Musene som vi ser i artiklen, har ikke i deres liv været udsat for gifte, bakterier og virus som deres artsfæller på marken, så man skal altid stille sig selv spørgsmålet om bare fordi at de blev utroligt gamle i et laboratorie, om de også ville blive det på en mark. Desuden skal man altid huske, at mus ikke lever så længe som mennesker, så vi ved ikke fra disse forsøg, hvad resultatet ville være ved at hæmme dette stress enzym igennem et helt menneskeliv. Når det er sagt så er det utrolig flot forskning og det er bestemt endnu en del af vores forståelse af aldring.

Resultaterne som præsenteres i denne artikel er ikke det eneste fund, der peger i retning af, at hypothalamus spiller en rolle i kroppens fysiologiske aldringsprocesser. Der er tidligere bl.a. rapporteret om længere levetid i mus, hvor man manipulerer med hypothalamus og behandler dyrene med hormoner, som naturligt reguleres af netop hypothalamus. På den måde vender den pågældende artikel endnu et blad i opklaringen af aldringsprocesserne, men  sådanne fund kan ofte ikke stå alene og ved manipulering med hypothalamus påvirker man ikke bare isoleret set en enkelt process, men hele kroppen, og derfor kan det være svært at forudse hvilke konsekvenser det vil have på lang sigt.

Når det er sagt, kunne jeg personligt godt se at denne viden måske ville kunne bruges mod en række sygdomme som f.eks demens, hvor patienten er mere bekymret for deres hjernes sundhed i morgen end en evt. lungebetændelse om et år, idet graden af bivirkninger må vejes mod graden af lidelse.  

Claus Desler, Post. Doc.
Assisteret af  Sanne Barsballe Jessen Ph.d. studerende