Nye veje til trivsel og sundhed i almennyttigt boligområde

Sociale relationer betyder meget for vores fysiske og mentale sundhed, viser de sidste 30-40 års sundhedsforskning. Her spiller området, vi bor i, også en stor og væsentlig rolle. Det er udgangspunktet for et nyt stort forsknings- og interventionsprojekt ”Trivsel, Sundhed og Sociale fællesskaber i Fremtidens Taastrupgaard”. Målgruppen for projektet er midaldrende og ældre beboere.

Taastrupgaard er et almennyttigt og mangfoldigt boligområde i Høje Taastrup Kommune. Der bor cirka 2.600 beboere. Området skal de næste år undergå store fysiske forandringer, der skal bidrage til at gøre området til et endnu bedre sted at bo. Det tætbebyggede område åbnes op ved at 188 boliger bliver revet ned, og Høje Taastrup Kommune opfører i stedet et børnekulturhus med skole og daginstitutioner. 40 boliger bliver bygget om til seniorvenlige boliger.

Forskerne flytter ind
Flere og flere kommuner tager initiativer for at udvikle og forbedre almennyttige boligområder. Men der mangler videnskabelig viden om, hvordan sådanne forandringer påvirker trivsel, sundhed og de sociale relationer blandt de mennesker, som bliver berørt af forandringerne.

Forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring skal følge midaldrende og ældre beboeres trivsel, sociale relationer og sundhed og undersøge, hvordan disse faktorer udvikler sig i en perioden med store forandringer i deres lokalmiljø.

”Vi har fået en unik mulighed for at undersøge, hvordan midaldrende og ældre beboere i Taastrupgaard bliver påvirket af de store forandringer, boligområdet vil opleve. Sammen med både beboere, kommunen og foreningsliv vil vi bruge den nye viden til at sætte forskellige aktiviteter i værk, som kan fremme sociale fællesskaber og gavne beboernes sundhed”, siger lektor Rikke Lund fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Rigt foreningsliv i Taastrupgaard
Det er ikke første gang forskerne har kontakt til Taastrupgaard. De har netop afsluttet et 1-årigt projekt i området.

”Vi har vist, hvor rigt et foreningsliv området har, og hvor vigtig eksisterende lokale netværk er for at få kontakt til beboere, der kan føle sig udsatte blandt andet i forhold til ensomhed og sygdom. Vi har samarbejdet med boligsociale medarbejdere, bydelsmødre, andre frivillige foreninger og moskeer i området ligesom lokale ildsjæle blandt beboere har været en stor ressource. Det arbejde glæder vi os meget til at bygge videre på”, siger lektor Maria Kristiansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

Naboskab og videndeling
En mulig indsats handler om at styrke kontakten mellem midaldrende og ældre beboere i området. Det kan være midaldrende beboere, som uddannes til sundhedsguider, og besøger ældre beboere og inviterer dem med til fællesspisning eller gåture.

Projektet har modtaget 8,8 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden.

"Vi er glade for, at Taastrupgaards beboere vil åbne døren, når forskerne flytter ind. Samarbejdet vil give os ny viden og erfaring, om hvordan sociale relationer så som godt naboskab og kontakt mellem generationer betyder for sundheden og livskvaliteten blandt borgere i almene boligområder,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Viden fra projektet vil løbende blive delt for, at den kan bidrage til forandringsprocesser i lignende boligområder rundt omkring i Danmark. 


Kontakt
Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring:
Lektor Rikke Lund, rilu@sund.ku.dk, mobil 24 66 05 35
Lektor Maria Kristiansen, makk@sund.ku.dk, mobil +46 70 06 80 258
Kommunikationskonsulent Gitte Frandsen, gitte.frandsen@sund.ku.dk, mobil 51 29 80 05

Nordea-fonden direktør Henrik Lehmann Andersen, via kommunikationschef Tine Wickers, tw@nordeafonden.dk, tlf. 40 70 37 84

Emner