Gentagne perioder i fattigdom fremskynder alderdom
Personer der fire eller flere gange gennem voksenlivet har været under den relative fattigdomsgrænse ældes signifikant tidligere end andre. Det viser ny forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Genetik, livsstil og miljø er alle faktorer, der på den ene eller anden måde påvirker, hvornår og hvordan vi hver især ældes. Men også økonomi har en betydning. Nu har forskere fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab fundet ud af, at fire eller flere år med en indkomst under den relative fattigdomsgrænse i løbet af voksenlivet gør en signifikant forskel for, hvornår kroppen begynder at vise tegn på aldring.
For at blive klogere på sammenhængen, har forskerne testet 5500 midaldrende personer på forskellige aldringsmål: fysisk funktion, kognitiv funktion og betændelsestilstand. Resultaterne sammenholder de med deltagernes indkomst gennem de 22 år, der ledte op til testen. En årsindkomst på 60 % under medianindkomsten betragtes som relativ fattigdom.
På den måde har forskerne fundet ud af, at der er en signifikant sammenhæng mellem økonomiske udfordringer og tidlig aldring. Og det er vigtigt for at kunne lave forebyggende indsatser, fortæller medforfatter og professor ved Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Rikke Lund.
”Tidlig aldring betyder også mere behandling i en tidligere alder, og det belaster både den enkelte og samfundet. Med vores resultater viser vi, at dårlig økonomi er en stærk indikator for tidlig aldring – den viden kan bruges til at komme problemerne i forkøbet. Mange oplever ikke nødvendigvis selv nogen bemærkelsesværdig funktionsbegrænsning, før de er længere oppe i årene og er derfor ikke opmærksomme på, at deres kroppe er begyndt at ældes for tidligt. Det betyder, at der ikke kommer fokus på forebyggende indsatser, før det er for sent,” siger hun.
Fattigdom går ud over håndgrebsstyrke og hukommelse
Deltagerne har været igennem både fysiske og kognitive tests, der hver især er udtryk for generel styrke og funktion. Forskerne har blandt andet målt deltagernes håndgrebsstyrke, hvor mange gange de kunne rejse sig og sætte sig på en stol på 30 sekunder, og hvor højt de kunne hoppe. De kognitive tests har eksempelvis været opgaver med at huske rækkefølger.
”Der er en signifikant forskel på testresultaterne. De personer, der fire eller flere år gennem voksenlivet har ligget under den relative fattigdomsgrænse, præsterer betydeligt dårligere, end de, der aldrig har ligget under grænsen,” siger Rikke Lund.
Resultaterne viser blandt andet, at den økonomisk udfordrede gruppe, i forhold til sammenligningsgruppen, kan rejse og sætte sig to gange mindre per halve minut, og at deres grebsstyrke er nedsat med 1,2 kilo.
Herudover har forskerne målt på deltagernes inflammationsniveau – altså en betændelsestilstand, som kommer indefra og måles i blodet. Et højt inflammationsniveau er et tegn på, at kroppen er i alarmberedskab og kan ligeledes anvendes som en markør for sygdom og aldring. Studiet viser, at de økonomisk udfordrede også havde højere inflammationsniveau.
”Resultaterne tegner et billede af at grupper, der oplever alvorlige økonomiske udfordringer flere gange gennem deres voksne liv ældes tidligere end andre. Set i et bredere perspektiv kan vores resultater give anledning til at de politisk vedtagne nedsatte satser for overførselsindkomster skal genovervejes,” siger Rikke Lund.
Studiet ’Economic hardship over twenty-two consecutive years of adult life and markers of early ageing: physical capability, cognitive function and inflammation’ er publiceret i European Journal of Ageing.
Forskningen i Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden.
Kontakt
Professor Rikke Lund, mail: rilu@sund.ku.dk, mobil: 24 66 05 35
Kommunikationsrådgiver Gitte Frandsen, mail: gitte.frandsen@sund.ku.dk, mobil: 51 29 80 05