En barndom i nedre samfundslag sætter fysiske spor senere i livet

Andelen af ældre stiger, og forskning viser, at der er stor forskel på, hvordan vi ældes. Med alderen bliver vi ringere til at hoppe og stå på et ben, og forskere fra Københavns Universitet har tidligere vist, at den fysiske formåen hos midaldrende varierer mellem forskellige socialgrupper. Den ufaglærte vil typisk klare fysiske tests dårligere end akademikeren.

For første gang i de nordiske lande peger en undersøgelse nu i retning af, at de sociale forskelle i fysisk funktion allerede grundlægges i barndommen.

Social udsathed i barndom trækker spor ind i voksenlivet

”Vores undersøgelse viser, at hvis ens forældre har en lav social position, øger det sandsynligheden for at have dårligere fysisk funktion midt i livet, især i de fysiske test, som er mest udfordrende som for eksempel at hoppe. Med vores studie lægger vi endnu en brik i puslespillet, der peger på, at social udsathed i barndommen følger en ind i voksenlivet – også i forhold til ens sundhed”, siger ph.d.-studerende Gitte Lindved Petersen fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt 4204 personer født i 1953 eller i 1959-61. De var lige før pensionsalderen, stadig aktive på arbejdsmarkedet og generelt sunde og raske. Deltagerne gennemgik syv fysiske tests. De største variationer ses i hoppetest, og hvor mange gange de i løbet af 30 sekunder kan rejse sig og sætte sig på en stol, men også i håndgrebsstyrke, der fortæller om ens generelle styrke og funktion, ses en forskel.

Deltagere, hvis forældre tilhørte den højeste socioøkonomiske gruppe, kunne hoppe signifikant højere end dem i den laveste gruppe, og det samme gør sig gældende for antallet af gange de på 30 sekunder kunne rejse og sætte sig på en stol. Deltagerne med forældre fra den øverste socialgruppe nåede i gennemsnit op til 3 ekstra gentagelser end dem fra den laveste socialgruppe.

Fysisk funktion er en markør for både nuværende, men også fremtidig sundhed. Hvis du allerede som midaldrende bliver begrænset fysisk, kan det få betydning for, hvordan dit helbred bliver, når du bliver ældre, og hvor hurtigt du ældes. 

Tidlig forebyggelse er vigtig

”Sammenholdt med andre internationale undersøgelser peger vores nye undersøgelse på, at der er en sammenhæng mellem, hvordan man lever i barndommen og hvordan ens sundhedstilstand er som midaldrende. Ofte har forældre med lavere social position færre ressourcer og får derfor for eksempel ikke prioriteret at spise sundt, og at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter. Dermed lærer børnene ikke sunde vaner, som de kan tage med ind i voksenlivet. Vores undersøgelse peger på, at generel forebyggelse bør sættes ind tidligt i livet, så man kan undgå denne sociale ulighed i sundhed”, fortæller lektor Rikke Lund fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab, som er leder af studiet.

Undersøgelsen stammer fra CAMB, Copenhagen Aging and Midlife Biobank, som i en international sammenhæng indeholder unikke data over midaldrende menneskers muskelfunktion, kognitive evner, helbredsudsigter og medicinforbrug.

Nordea-fonden støtter forskningen i Center for Sund Aldring, og VELUX FONDEN har støttet indsamlingen af data til CAMB.

Den videnskabelige artikel er publiceret i Plos One: Childhood socioeconomic position and physical capability in late-middle age in two birth cohorts from the Copenhagen aging and midlife biobank.

Kontakt

Ph.d.-studerende Gitte Lindved Petersen, Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab, mobil: 25 72 22 26, mail: gilp@sund.ku.dk

Teamleder Kommunikation Gitte Inselmann Frandsen, Center for Sund Aldring, mobil: 51 29 80 05, mail: gitte.frandsen@sund.ku.dk

 

 

Emner