Aldring i de lykkeliges land
Hvordan spiller samfund, borger og aldring sammen i verdens lykkeligste land? Hvis ansvar er den sunde aldring? Kan man ældes forkert? En række af Center for Sund Aldrings forskere er netop hjemvendt fra årets mest prestigefyldte antropologiske konference, hvor bl.a. ovenstående spørgsmål blev debatteret.
Hvordan er det at blive ældre i verdens lykkeligste land, Danmark? Svært, især når det kommer til samspillet mellem individ og samfund, viser forskning fra Center for Sund Aldring. På årets mest prestigefyldte antropologiske konference, netop afholdt i Minneapolis, USA, gav nogle af centrets forskere ny indsigt i sociale, kulturelle og organisatoriske udfordringer ved at blive ældre i Danmark. Vi har her samlet et uddrag af de vigtigste pointer.
Ph.D. Loa Christensen
Videnskabelig assistent Anja Steinmejers præsenterede sine undersøgelser, der bl.a. viser, at flere kommuners indsats med fællesspisning for ældre med håb om, at de vil knytte nye sociale relationer, ikke har den ønskede effekt. Under fællesspisningen kommer allerede eksisterende grupperinger til udtryk og hierarkierne bliver fastholdt. I samme stil udfordrer post Doc Nete Schwennesens forskning også gængse opfattelser af, hvordan ny teknologi og træning bedst kan implementeres i ældres hverdag. Fysioterapeuter må indse, at god tid til at undervise ældre i forskellige øvelser ikke automatisk fastholder ældre i træningen efterfølgende. En fleksibel hverdag med mange sociale forpligtelser kommer ofte i vejen.
Post Doc Henrik Hvenegaard viste, at velfærdsstatens intention om fysisk og social aktiv aldring sættes på spidsen i mødet med nogle ældres ønske om ’passivitet’. Forsøget på at igangsætte og motivere ældre til en ’aktiv’ aldring peger samtidig på tidens implicitte forståelse af, at ældre, der ikke vil aktiveres, bliver gamle ’forkert’. I samme tråd argumenterede lektor Bjarke Oxlund for, at ældre med for højt kolesterol eller blodtryk, navigerer i moralske påbud, der dikterer ’rigtig’ adfærd – at passe på sig selv ved at tage medicin versus ’forkert’ adfærd – at passe på sig selv ved ikke at tage medicin. Resultatet er et stadigt stigende forbrug af kolesterolsænkende- og blodtryksregulerende medicin, hvis fordele og ulemper stadig granskes af forskere.
Ph.d. Loa Christensen viste, hvordan en ældre dame blev stødt over at blive rehabiliteret til selv at kunne lave havregrød igen af en vikarierende hjemmehjælp, mens Nanna Hilm udredte trådene i 50 års byplanlægning i Ishøj, der har ført til en stærk af koncentration af ældre med anden etnisk herkomst end dansk. Panelet, der var styret af Jay Sokolovsky fra Universitet i South Florida, bød også på feedback fra Maria Vesperi fra New College i Florida.