Rudi Westendorp

For under 100 år siden var den gennemsnitlige forventede levealder i vesten omkring 40 år, i dag er den 80, og de fleste unge i dag vil med al sandsynlighed vil blive over 100 år gamle. Med de fordomme, der stadig findes omkring ældre og gamle mennesker, kan det godt være en skræmmende tanke. Hvem skal tage sig af alle de gamle svagelige mennesker, når de pludselig bliver hængende dobbelt så længe?

Professor Rudi Westendorp er ikke bekymret. Hans forskning viser, at selvom vi bliver ældre, så er vi også ”unge” og raske længere. Rudis tværvidenskabelige forskning undersøger bl.a., hvordan ældre fortsat kan bidrage til samfundet, og hvordan de kan vedblive at være selvhjulpne og selvstændige længst muligt trods eventuel fysisk og mental tilbagegang i de allersidste år.

Som Rudi ser det, skyldes den potentielle overbefolkning af Jorden, som en stigende levealder vil føre med sig, ikke i den stigende levealder i sig selv, men at vi som samfund ikke har tilpasset os. Med flere, der lever længere og er aktive på arbejdsmarkedet etc. længere, er der et mindre behov for, at vi reproducerer os lige så hurtigt og i samme omfang som tidligere. ”Blame the babies, not the elder. They were here first.”

Rudi håber, at forskningen kan lede til, at flere vil opleve at have en succesfuld aldring - hvad det begreb så dækker over er op til den enkelte.

Hvis man har et godt liv, vil man oftest også gerne have et langt liv. Rudis bedste råd er, at man holder sig i gang både fysisk og mentalt. Hvis man cykler hver dag, opdager man det også med det samme den dag, cyklen er gået bare lidt i stykker. På samme måde er det med kroppen: Hvis man bevæger sig regelmæssigt, opdager man også med det samme, hvis noget ikke længere er, som det skal være.

For at holde hjernen i gang er det vigtigt med nye udfordringer hele livet, ligesom det er vigtigt at bevare gamle, men også indgå nye sociale relationer.

Rudi Westendorp er professor i aldringsforskning ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.