Pensionister i udlandet har ikke lige adgang til sundhedssystemet
Siden 1995 er antallet af pensionister med bopæl i udlandet steget med hele 40.000, og i dag bor 46.000 uden for Danmarks grænser. Mange vælger at bosætte sig i Sydeuropa for at pleje et dårligt helbred, men nu viser ny undersøgelse, at resursesvage pensionister, der bor i fx Spanien, ikke har samme adgang til velfærdsydelser som mere velstillede pensionister – også selv om de stadig betaler skat i Danmark.
- Alle kender C.V. Jørgensens sang Costa del Sol, der er en satire over de danske pensionister, som bosatte sig i Spanien i 70'erne, og som af mange blev opfattet som asociale og usolidariske. Og mange nærer nok stadig en vis mistro til ældre udenlandsdanskere, siger etnolog og forskningslektor Anne Leonora Blaakilde, som har udført feltarbejder blandt danske pensionister i Spanien og Tyrkiet og netop præsenteret dem i en artikel i antologien Nordic Seniors on the Move, som hun har redigeret sammen med sin svenske kollega Gabrielle Nilsson fra Lunds Universitet. Det er den første antologi, der samlet behandler nordiske ældre menneskers migration i og uden for deres hjemlande.
Ikke alle danske pensionister i udlandet
lever i sus og dus - Virkeligheden for det store flertal af pensionister, der har bosat sig uden for landets grænser, er en helt anden end den, vi møder i Costa del Sol-sangen. Mange af dem lider af alvorlige, kroniske sygdomme og har valgt at flytte sydpå, fordi de får det bedre i varmen og kan nedbringe deres medicinforbrug. Så i mange tilfælde er der tale om en slags sundhedsfremmemigration, der kan mindske presset på sundhedssystemet i Danmark. På den måde kan migrationen faktisk blive en fordel for både pensionisterne, der emigrerer, og det danske samfund.
Migration er mest for rige pensionister
Hvis danske pensionister med bopæl i udlandet vil benytte det danske sundhedssystem, skal de ifølge Anne Leonora Blaakilde have råd til at beholde en bolig i Danmark, og de skal ofte opholde sig i Danmark efter særligt restriktive regler. De, der ikke har råd til det, må i nogle lande købe sundhedsforsikringer; i andre, som fx Spanien, er det gratis, men så skal man også kunne klare sig på spansk. Hvis man vil sikres behandling af engelskkyndigt personale, kan man i både Spanien og Tyrkiet betale sig fra det med dyrere forsikringer.
- Som reglerne er nu, kan dårligt stillede pensionister, der modtager førtids- eller invalidepension, knap få det til at hænge sammen i Spanien og Tyrkiet, selv om leveomkostningerne er lavere end i Danmark. Det kan de ikke, fordi de netop skal bruge penge på sundhedsforsikringer og ikke har anden indkomst end deres offentlige pensioner. Nogle af de pensionister, jeg talte med, havde forladt Spanien til fordel for Tyrkiet, fordi de stadig ikke kunne benytte det danske sundhedssystem, selv om de betalte skat i Danmark. Beskatningsaftalen mellem Spanien og Danmark er nemlig ophævet, så danskere, der bor i Spanien, nu er skattepligtige herhjemme, forklarer Anne Leonora Blaakilde.
Vores velfærdssamfund forudsætter, at pensionister, der migrerer, er velstående; for det er kun de rigeste udlandspensionister, der har råd til også at have en bolig i Danmark!
- Vores velfærdssamfund forudsætter på den måde, at pensionister, der migrerer, er velstående; for det er kun de rigeste udlandspensionister, der har råd til også at have en bolig i Danmark. Staten ser med andre ord svagere pensionisters migration som noget, der skal begrænses, og ikke som en mulighed for dem og samfundet.
Grænser for velfærd?
Anne Leonora Blaakilde understreger, at de danske pensionister, der har bosat sig i udlandet, ikke er en særlig gruppe pensionister, der adskiller sig fra gennemsnittet.
- Gruppen består ikke, som mange tror, af privilegerede, velhavende mennesker, der råder over store private pensionsformuer. De fleste er ganske almindelige folkepensionister eller førtids- og invalidepensionister. Det er altså en lige så sammensat gruppe som de pensionister, vi finder inden for Danmarks grænser. Og spørgsmålet er, om det i et samfund som vores giver mening i at holde fast i, at danske statsborgere skal opholde sig inden for det nationale territorium for at have adgang til velfærdsydelser, spørger Anne Leonora Blaakilde og slutter:
- Det er ikke mindst vigtigt at forholde sig til, fordi der ikke er noget, der tyder på, at udviklingen stopper: Pensionisterne bliver mere og mere mobile, og de vil fortsætte med at migrere både i Norden og Europa.
Anne Leonora Blaakildes forskning er støttet af Ensomme Gamles Værn og Nordea-fonden, som finansierer det tværfaglige Center for Sund Aldring, som hun er tilknyttet.
Kontakt
Forskningslektor Anne Leonora Blaakilde
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Mobil: 26 28 49 88
Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23