14. februar 2019

’Manglende oprydning’ i hjerneceller er central i Alzheimers

Alzheimers

Et internationalt forskerhold, hvor Københavns Universitet er repræsenteret, har øget forståelsen af Alzheimers. De har fundet ud af, at hjernecellernes oprydningssystem, den såkaldte mitofagi, er meget forværret i Alzheimers hos dyr og mennesker. Og når de forbedrer oprydningen hos dyr, forsvinder Alzheimers-symptomerne næsten.


Forskere over hele verden kæmper stadig med at forstå Alzheimers bedre for i fremtiden at kunne behandle og potentielt forhindre udviklingen af den invaliderende sygdom, som der de seneste mange år ikke er godkendt nogle nye lægemidler mod.

Et internationalt hold af forskere fra blandt andet Københavns Universitet, National Institutes of Health og Oslo Universitet er i et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience kommet nærmere en ny måde at angribe sygdommen på. De målretter indsatsen mod den oprydningsproces i hjernecellerne, man kalder mitofagi.

”Når oprydningen ikke fungerer ordentligt, så sker der en ophobning af defekte mitokondrier i hjernecellerne. Og det kan måske være rigtig farligt. Den dårlige oprydning er i hvert fald markant tilstede i celler fra både mennesker og dyr med Alzheimers. Og når vi forbedrer oprydningen i levende dyr, så forsvinder deres Alzheimers-symptomer næsten,” siger Vilhelm Bohr, forfatter til studiet og adjungeret professor på Center for Sund Aldring og National Institutes of Health.

Defekte energifabrikker
Forskerne har kigget nærmere på oprydningsprocessen i hjerneceller fra afdøde Alzheimers-patienter, i Alzheimers-inducerede stamceller samt i levende mus og rundorme med Alzheimers. Derudover har de også testet aktive stoffer, der er målrettet oprydningsprocessen, i dyremodellerne.

”Det styrker vores resultater markant, at oprydningsprocessen ser ud til at være vigtig i både menneskeceller og på tværs af forskellige dyr. Og så er det jo opløftende, at vi i levende dyr kan forbedre de helt centrale Alzheimers-symptomer, nemlig hukommelse og indlæring,” siger Vilhelm Bohr.

Mitokondrierne ligger inde i cellen og kan ses lidt som cellens energifabrikker. Mitofagi nedbryder defekte mitokondrier og genbruger de proteiner, som de består af. Man ved fra tidligere forskning, at dysfunktionel mitofagi hænger sammen med dårlig funktion og overlevelse af nerveceller, men man har indtil nu ikke kendt sammenhængen til Alzheimers.

Bremsning af ophobning
I både Alzheimers og andre demenstilstande sker der en ophobning af proteinerne tau og betaamyloid i hjernen, og det fører til celledød. I de nye dyremodeller viser forskerne, at man ved at booste mitofagien bremser disse ophobninger.

Forskerne mener, at deres fund tilsammen peger på, at oprydningsprocessen udgør et potentielt mål for behandling af Alzheimers, som bør undersøges nærmere. De planlægger derfor at gå i gang med kliniske forsøg i mennesker inden for den nærmeste fremtid.

Studiet er blandt andet støttet af Helse Sør Øst RHF, Norges forskningsråd, ERC og Olav Thon Stiftelsen. Forskningen i Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden.

Forskerne bag studiet har en forsknings- og udviklingsaftale med ChromaDex og Elysium Health.

Læs hele studiet ”Mitophagy inhibits amyloid-β and tau pathology and reverses cognitive deficits in models of Alzheimer’s disease” hos Nature Neuroscience.

Kontakt
Adj. Professor Vilhelm Bohr
Tlf: 00 1 443 850 4026
bohrv@grc.nia.nih.gov


Pressemedarbejder Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk