Alder påvirker kroppens udbytte af supermotion
Nyt forskningsstudie viser, at din alder påvirker, hvordan kroppen tager imod længerevarende hård fysisk belastning. Mens ældre kroppe godt kan klare supermotion, svinger det fysiske udbytte mere end i yngre kroppe.
I disse dage løber Tour de France 2022 af stablen med start i København, og indtil den 24. juli lægger rytterne lige under 3350 kilometer bag sig. Men hvad sker der egentlig med kroppen, når den cykler så ekstreme distancer over så få dage? Og er der forskel på, hvordan en yngre eller ældre krop reagerer på den type længerevarende hård fysisk belastning?
Det har forskere fra Center for Sund Aldring, Biomedicinsk Institut og Bispebjerg Hospital undersøgt i et storstilet eksperiment, hvor 7 mandlige deltagere med en gennemsnitsalder på 65 år og 7 mandlige ryttere mellem 21-35 år har cyklet 3050 kilometer fra København til Palermo på kun 15 dage. Deres fund er for nyligt blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift Acta Physiologica.
Svingende udbytte af Touren
Resultaterne viser, at kroppens adaptive respons – hvordan kroppen reagerer på den fysiske belastning - ændres i takt med at man ældes, fortæller Jørn Wulff Helge, som er professor på Biomedicinsk Institut samt Center for Sund Aldring, og er medforfatter på studiet.
”De yngre deltagere fastholdt overordnet set formen, mens udbyttet af den type længerevarende hårde fysiske belastning svingede mere for de ældre,” siger Jørn Wulff Helge.
Under forsøget, også kaldet Palermo Ekspressen, tog forskerne muskel- og fedtbiopsier, målinger af mitokondriefunktion, sukkeroptag, vægt og højde, samt tog blodprøver og lavede fitnesstests på deltagerne før og efter turen.
Resultaterne viste blandt andet, at konditallet hos de ældre deltagere faldt en smule gennem forsøget. Det kom eksempelvis til udtryk i deres hjerte-kar system med øget hvilepuls og formindsket maksimalpuls.
Indblik i alderens betydning for motion
Forsøget havde til formål at give indblik i, hvordan veltrænede yngre og ældre reagerer på den type ’supermotion’, som 3050 kilometers cykling på 15 dage er. Tidligere har der været anbefalinger imod netop supermotionisme ud fra en opfattelse af, at der fandtes en øvre grænse for motion, hvor det gik fra at være sundt til at kunne øge dødeligheden.
De anbefalinger modererede Vidensrådet for Forebyggelse i sommeren 2021 til, at selv meget store højintense mængder fysisk aktivitet ikke øger dødeligheden. Den ændring understøttes af Palermo Ekspressens fund.
”Det er et spændende resultat først og fremmest fordi vi viser, at der er forskel på, hvordan yngre og ældre kroppe tilpasser sig supermotion. Men det er også interessant, at selv ældre kan tåle at køre, hvad der svarer til en Tour de France-belastning, og endda med relativt få negative udslag, på trods af den store belastning. Det går godt i spænd med de ændrede anbefalinger om supermotion,” fortæller Jørn Wulff Helge.
Sundt for unge og gamle skeletter
Udbyttet af den type længerevarende hårde fysiske belastning er langt fra kun negativt, selv hvis man er ældre. På en lang række parametre nød både yngre og ældre testdeltagere godt af turen til Palermo. Eksempelvis tabte begge testgrupper 2-3 kilo fedtmasse uden tab af kropsvægt, de ældre deltageres kolesteroltal faldt, og skeletmuskulaturen blev forøget både hos de yngre og ældre deltagere.
Men skal cykling dyrkes som Tour de France-lignende supermotion, før der er stort udbytte på ens fysik? ’Nej,’ heldigvis. Faktisk skal der meget lidt anstrengelse til, før både yngre som ældre kroppe har stor gavn af cykling. Det giver Jørn Wulff Helge tre eksempler på i videoen for oven.
Læs hele studiet "Extreme duration exercise affects old and younger men differently" her.