Hvorfor går man sukkerkold? – Københavns Universitet

19. juli 2013

Hvorfor går man sukkerkold?

Af Andreas Vigelsø Hansen, Ph.d.-studerende i Center for Sund Aldring

Når vi bruger vores muskler, eksempelvis når vi cykler, så kommer en meget stor del af energien fra sukker som er lagret i musklerne og leveren. I en normal person er ca. 400 gram sukker lagret i musklerne og 100 gram lagret i leveren.

Tour de France rytterne har store sukkerlagre

Dette er formentligt næsten det dobbelte i en meget trænet Tour de France rytter. Til sammenligning, så forbrænder en rytter op imod 6600 kilokalorier på en etape. Det er hvad et almindeligt menneske forbrænder på næsten 3 dage.

Den mængde energi kræver at rytterne spiser eller drikker omkring 100 gram sukker i timen ud over det sukker de allerede har lagret i lever og muskler (altså spist i løbet af aftenen og natten før). Hvis nu man glemmer at spise sukker sidst på etapen, hvor muskler og levers energilagre er ved at være lave, så kan leveren ikke frigive sukker hurtigt nok og derfor falder mængden af sukker i blodet.

Sådan føles det at gå sukkerkold

Det registreres i hjernen som sætter gang i et stress-respons, der skal sikre at de vitale dele af kroppen, såsom hjernen, ikke løber tør for energi/sukker. Det giver den ubehagelige følelse som Froome sikkert følte i touren og vi andre sikkert har oplevet sidst på eftermiddagen: Svedetur, stærk irritation, kroppen der ryster, hovedpine, manglende koncentration og meget lav motivation for at lave noget fysisk.

Kroppens forsvar

Det at gå "sukkerkold" er derfor ganske enkelt kroppens forsvarsmekanisme mod at løbe helt tør for energi. Hvis ikke Froome havde fået sukker og havde fortsat med at cykle så havde han før eller siden besvimet. Derimod, så optager kroppen meget hurtigt det sukker han spiste og han kan relativt hurtigt fortsætte næsten som før.