Hvordan er det at blive ældre uden børn og børnebørn? – Københavns Universitet

07. november 2013

Hvordan er det at blive ældre uden børn og børnebørn?

Børnebørn

Det er trendy at være bedsteforældre. Både i ugeblade, radio, TV og i reklamer for alt fra bolcher, over rejser, til højskoleophold, fejres forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre. Men hvordan er det at blive gammel uden børn og børnebørn?

Skrevet af Post Doc, Bjarke Oxlund

Den klassiske kernefamilie med far, mor og børn, der gennemfører livet sammen, er langt fra en selvfølge i dagens Danmark. De seneste årtier har vi ’gjort familie’ i mange udgaver, men en stor del af udgaverne har det til fælles, at de involverer at der er børn i billedet, som er med til at skabe familiære fællesskaber på tværs af generationer.

Dette fællesskab er ligefrem blevet så selvfølgeligt, at mange sætter store spørgsmålstegn, når nogle direkte vælger ikke at få børn.

I en ny bog, der hedder "Du skal da være mor", beretter 38-årige Karin Rahbek, der er gift med sin mand Jesper, men ikke ønsker at få børn, om det pres, som omgivelserne udsætter hende for (se www.duskaldavaeremor.dk). Karin Rahbeks fortælling er et klart udtryk for, at det er blevet socialt illegitimt at fravælge børn, også selv om det ikke er særlig usædvanligt.

Antropologisk og demografisk forskning på tværs af kulturer har således påvist, at barnløshed historisk har ramt 1 ud af 5 kvinder. Det er ikke bare sterilitet, men også ægteskabsstatus, migration og karrierevalg, som fører til barnløshed. Nogle kan derfor ikke få børn, mens andre mere eller mindre aktivt vælger det fra.

Sociale fællesskaber

Ældre uden børn og børnebørn vælger typisk at investere i andre sociale fællesskaber. Det kan være alt fra deltagelse i idrætsforeninger og medborgerhuse til bankospil og strikkeklubber. Nogle gange indtager ældre uden børn endda rollen som erstatningsbedsteforældre i familier med ufred eller for børn, hvis bedsteforældre er døde eller bor langt væk.

Den store forskel for ældre uden børn og børnebørn er, at de ikke kan trække på det selvfølgelige - de må i højere grad end ældre med børn selv skabe alternative relationer gennem sociale investeringer.