Gener viser vejen til et bedre helbred – Københavns Universitet

04. juli 2013

Gener viser vejen til et bedre helbred

Gener

Andelen af ældre i samfundet stiger, og det kan på sigt betyde stigende udgifter til sundhedsvæsnet. Viden om hvordan raske borgeres arvemasse ser ud, kan i fremtiden gøre det muligt at vejlede den enkelte om kost, motion, personlig og forebyggende medicin. Det kan sikre den enkelte bedre livskvalitet i den sidste del af livet og bidrage til mindre belastning af sundhedsvæsnet.

Af Thomas Lau Hansen

Danmark og resten af den udviklede del af verdenen står over for en udfordring i sundhedssektoren, fordi andelen af ældre stiger. Vi har dog i det sidste årti opbygget en viden inden for genetik og personlig medicin, som muliggør nye former for forebyggende medicin.

Det handler i bund og grund om at bevare sundheden for den enkelte i den aldrende befolkning ved at forebygge frem for bagudrettet helbrede. Hvis vi er produktive og sunde så længe som muligt, er det en stor gevinst både for den enkelte i form af øget livskvalitet og samfundet ved mindre belastning af sundhedsvæsnet.

Benytter vi os af de fremskridt inden for genforskning, der er opnået i forbindelse med mere persontilrettet forebyggende medicin og screeninger, vil vi ikke alene sikre en bedre prioritering af dyre behandlinger, men også have en større sikkerhed for at hver enkelt patient behandles optimalt.

Genforskning har siden starten været fokuseret på at undersøge, hvilke gener, der gav sygdomme. Nu kan vi undersøge alle gener på én gang, i stedet for kun nogle få. Hvis vi oven i købet begynder at undersøge raske personers gener i stedet for syge, får vi muligheden for bedre at forstå samspillet mellem livsstil og gener – arv og miljø. Denne viden bliver opbygget med det simple mål, at vi vil være i stand til at forholde sig os proaktivt, frem for reaktivt, til befolkningens helbred og sundhed.

Visionære projekter
Flere lande og store multinationale selskaber fx Longevity Inc. og Google X har taget initiativ og igangsat disse meget visionære projekter med henblik på at sekvensbestemme hele genomer (hele arvemassen) fra større befolkningsgrupper.

Danmark er også med på banen. Med etableringen af Genome Denmark med støtte fra Innovationsfonden og en række private fonde, har vi fået etableret det danske referencegenom. Denne samling af data benyttes blandt andet, når genetiske variationer i den danske befolkning skal bestemmes, og er derfor baseret på raske borgere frem for patienter med genetiske sygdomme. Med viden om hvordan raske borgeres genom ser ud, kan det i fremtiden blive muligt at vejlede den enkelte omkring kost, motion, personlig og forebyggende medicin, og derved sikre bedre livskvalitet for den enkelte og opretholde standarden i det danske sundhedsvæsen.