På sporet af det gode ældreliv – Københavns Universitet

På sporet af det gode ældreliv


Et forskningsprojekt i tre danske kommuner skal sikre ny viden om, hvordan tilbuddene til ældre virker og kan gøres mere effektive.

Hvordan tilrettelægger vi bedst de sociale og sundhedsfremmende tilbud til de ældre? Er gevinsterne størst ved madklubben, diabetesskolen eller noget helt tredje? Det er spørgsmål, alle beslutningstagere på ældreområdet gerne vil have svar på, men som der findes relativt lidt eksakt viden om. Det skal en gruppe forskere fra Center for Sund Aldring nu forsøge at råde bod på gennem et såkaldt socialt interventionsprojekt i tre danske kommuner:

– Vi ved, at fysisk og mental aldring hænger sammen med sociale relationer. I dette projekt kan vi blive klogere på, præcis hvilken rolle de sociale aktiviteter i en kommune
spiller for det gode ældreliv. Det er der stor politisk interesse for i kommunerne, som jo i høj grad skaber rammerne om de ældres hverdag, siger temaleder og lektor Astrid
Jespersen. Den interesse bekræftes i en af de kommuner, der deltager i projektet:

– For Ishøj Kommune er der mange fordele ved at være med i projektet. Vi skal hele tiden have fokus på, hvordan vi tilrettelægger indsatserne på sundheds- og ældreområdet mest hensigtsmæssigt. Her får vi stor gavn af den ekspertise, forskerne kommer med, og den viden, vi nu skaber sammen i projektet, siger sundhedschef Per Tostenæs.

Praksisnær forskning

I første del af projektet kortlægger forskerne sammen med kommunerne, hvilke tilbud der er til de ældre, og hvordan de benyttes. En af de udfordringer, der skal belyses, er, hvordan kommunen opbygger relationer til en gruppe ældre, der ikke har eller ønsker kontakt med kommunens tilbud. Det kan fx gælde nogle grupper af ældre med anden
etnisk baggrund end dansk.

Dernæst skal forskerne undersøge, hvor godt de kommunale tilbud opfylder deres formål – og om resultaterne står mål med de anvendte ressourcer. Det kan blandt andet omfatte analyser af, hvorfor der er et stort frafald på nogle tilbud, der ellers virker gode og relevante.

– Det kan både handle om tilbuddenes konkrete indhold og om, hvordan de kommunikeres til målgruppen. Derfor er det også vigtigt, at vores forskere er med i felten over noget tid, forklarer Astrid Jespersen og henviser til, at hver kommune får en forsker tilknyttet i op til et år.

At forskningen går helt tæt på hverdagen, er ifølge Ishøj Kommune en af projektets styrker:

– Det er helt afgørende for os, at forskningen er så praksisnær, at den bliver anvendelig for vores medarbejdere, der arbejder med området til daglig, siger Per Tostenæs.

Projektet skal blandt andet undersøge forholdet mellem de ældres egen opfattelse af det gode ældreliv og de forestillinger om både sundhed og livskvalitet, som kommunen og dens medarbejdere møder den ældre med.

Langsigtede løsninger

– Kommunerne er pressede til at finde løsninger, der er økonomisk effektive. Men det er jo ikke sikkert, at en billigere version af de nuværende tilbud er det, der på lidt
længere sigt skaber et bedre og sundere ældreliv. Jeg håber, at vores forskning kan give kommunerne et godt beslutningsgrundlag for at vælge de bedste langsigtede løsninger, siger Astrid Jespersen.

Men selv om forskerne håber at kunne pege på mulige forbedringer, kommer de ikke til at aflevere nogen sundhedspolitisk formelsamling til kommunerne, siger hun:

– Enhver implementering af nye løsninger vil skulle tilpasses lokale forhold. Vores forskning kan forhåbentlig inspirere kommunerne og udpege en retning for tilbuddene til de ældre. Men der vil altid være brug for en fleksibilitet i løsningerne, så de passer til lokale forhold og behov.

Tre år i tre kommuner

Det sociale interventionsprojekt løber i tre år med et længerevarende feltarbejde i op til et år i hver af følgende tre kommuner: København, Ishøj og Vordingborg.
Kommunerne er blandt andet valgt, så de repræsenterer henholdsvis ’hovedstad’, ’forstad’ og ’udkantsdanmark’. De har også forskellige sociale udfordringer og hver deres sammensætning af gruppen af ældre borgere, når det gælder uddannelse, etnicitet, sundhed mv.

Det gode ældreliv har mange udtryk. Her er komikeren Søren Fauli på besøg på et livsstilskursus for mænd som led i tv-serien ‘Fauli, fed og færdig?’.