Flere gode år uden sygdom – Københavns Universitet

Flere gode år uden sygdom

Grundforskning i celler og gener er vigtig for at forstå, hvorfor vi svækkes gennem livet og bliver mere modtagelige over for sygdomme.

Der er store perspektiver i at forstå de processer på celleniveau, som afgør, hvordan og hvor hurtigt vi ældes. Med den viden vil vi måske kunne udskyde det tidspunkt i livet, hvor disse sygdomme typisk indtræffer – og dermed give mange mennesker flere år med høj livskvalitet.

Sådan kridter professor Vilhelm Bohr banen op for de kommende års forskning i molekylær aldring.

– Aldringsprocessen er den største risikofaktor for en lang række alvorlige og udbredte sygdomme, der går hårdt ud over såvel den enkeltes livskvalitet som samfundsøkonomien. Hvis vi kan bidrage med en viden, der kan forsinke ankomsten af de aldersrelaterede sygdomme, har vi gjort noget godt for både den enkelte og samfundet. Perspektivet i vores forskning er ikke bare at forlænge livet, men at forlænge livskvaliteten, siger Vilhelm Bohr, National Institutes of Health (USA), der er knyttet til forskning og ledelse af Center for Sund Aldring.

Kan vi hjælpe cellens egne håndværkere?

Hver dag sker der mere end 100.000 skader på vores DNA og RNA – per celle. En af forskningens udfordringer er at finde ud af, hvilke af disse skader der er direkte forbundet med den normale aldringsproces.

Det studerer forskerne dels ved at bruge genmodificerede mus, dels ved at undersøge patienter med forskellige syndromer, der får dem til at ældes tidligt. Det gælder fx Werners Syndrom og Cockayne Syndrom. I begge tilfælde ældes personerne næsten på samme måde som ved normal aldring, processen er blot voldsomt accelereret.

En af de processer, der har vist sig central i aldringsprocessen, er cellernes evne til at bevare det genetiske materiale nogenlunde uskadt, trods de skader, der uvægerligt sker på vores DNA. Det er netop cellesystemets evne til at rette op på skaderne, der er central i aldringsprocessen, forklarer Vilhelm Bohr:

– Vi ældes, når de små energistationer i cellerne – mitokondrierne – laver skader på cellernes molekyler, og der ikke længere er et fuldt funktionsdygtigt reparationssystem til at udbedre dem. Vi prøver at forstå de enkelte trin i den proces og er lige gået i gang med at undersøge, om vi kan finde en måde at stimulere reparationen på. Men det er en meget forfinet proces, der sker i cellen, og derfor en fin balance, man skal opretholde.

Aldring er livsfarlig

Patienterne med tidlig aldring-syndromer har bekræftet forskerne i, hvor afgørende det er, at cellerne vedligeholder og reparerer DNA. Næsten alle disse patienter udvikler kræft, men fordi de ikke bliver særlig gamle, dør de ikke af kræften på samme måde som normale ældre, der rammes af sygdommen. Men når de dør, er deres cancer fremskreden, og det kan hænge sammen med den forcerede aldringsproces:

– Der er mange risikofaktorer for at udvikle de forskellige typer af kræft, men langt den største risikofaktor for at udvikle kræft er selve aldringsprocessen, siger Vilhelm Bohr.

De kommende års aldersforskning kan også kaste nyt lys over en anden frygtet sygdom, Alzheimers, der nu er den hurtigst voksende alderssygdom. Tidligere opfattede mange sygdommen som genetisk betinget, men forskning har vist, at dens årsager snarere skal søges i livsstil – herunder en række faktorer i omverdenen, som vi ikke selv er herrer over.

Fra grundforskning til folkesundhed

Det er de livsstilsfaktorer, vi faktisk kan kontrollere, som Vilhelm Bohr og hans forskerkolleger håber at kunne hjælpe befolkningen med at ændre, når de i de kommende år får dybere indsigt i genernes betydning for aldringsprocessen. Det er ikke mindst interessant at udpege de faktorer i aldringen, der ikke er genetisk betingede.

– Grundforskningen i disse basale mekanismer er vigtig for at forstå, hvorfor vi svækkes gennem livet, og hvorfor vi bliver mere modtagelige over for sygdomme. Og når vi ved, hvorfor vores genetiske materiale mister værdi og holdbarhed, kan vi lettere på mange forskningsområder skabe resultater, der mere direkte gavner både den enkelte borger og samfundet, forklarer Vilhelm Bohr.

Som eksempel nævner han, at forskning i DNA-skader er vigtig for at forstå det aldrende menneskes tab af muskelkraft og funktionsevne. Og at den viden kan føre til mere præcise anbefalinger til borgerne om kost, motion og arbejdsliv.

Grundforskningen i aldringens basale mekanismer på celleniveau er en nøgle til at forstå, hvorfor vi med alderen bliver mere modtagelige over for sygdomme.