Viden om danskernes livsforløb – Københavns Universitet

Unik viden om danskernes livsforløb


Sammenhængende data om tusindvis af liv rummer måske svarene på flere af aldringens gåder. Ny biobank bugner af værdifuld viden.

Kan forhold tidligt i livet forklare, at nogle mennesker ældes hurtigere end andre? Den type spørgsmål kan man kun besvare, hvis man har mulighed for at følge en stor gruppe af mennesker tæt gennem hele eller store dele af deres livsforløb – en såkaldt kohorteundersøgelse.

At kunst kan afspejle et helt livsforløbs erfaringer, har fotografen Liv Carlé Mortensen vist med en række fotocollager af danske hundredårige. Fotoserien tilhører Medicinsk Museion, KU.

Derfor har Center for Sund Aldring investeret betydelige ressourcer i at indsamle data til en ny stor biobank, Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB), der omfatter ca. 7.000 mennesker midt i livet. CAMB integrerer data fra tre eksisterende kohorter, hvoraf to har fulgt personerne siden fødslen. Se figur 1.

– Netop dét er en kæmpe fordel, fordi det giver os en unik mulighed for at studere, om forhold helt tilbage fra personernes barndom har indflydelse på fx deres muskelstyrke, nu hvor de er midt i livet, forklarer lektor, læge og ph.d. Rikke Lund. Hun glæder sig til at gå i gang med at høste de forskningsmæssige frugter af de senere års store arbejde med at opbygge biobanken.

Inviterer til samarbejde

De danske forskere har den store fordel, at vi i Danmark i kraft af CPR-registret har en bedre grundlæggende registrering af borgerne end de fleste andre lande. Med CPR som nøgle kan kohorterne derfor let kobles til andre former for central registrering – fx Landspatientregisteret.

– Man kan blandt andet bruge CAMB, hvis man interesserer sig for midaldrende menneskers muskelfunktion, kognitive evner, helbredsudsigter eller medicinforbrug. At vi har alle disse oplysninger koblet sammen, er i inter- national sammenhæng unikt. Det gør os attraktive som samarbejdspartnere for andre landes forskere, der har andre styrker, fortæller Rikke Lund.

Hun forklarer, at graden af inflammation (betændelsestilstand) fx er udpeget som én mulig tidlig markør for, at en person er ved at ældes hurtigt. Her giver CAMB en særlig mulighed for at undersøge sammenhængen mellem graden af inflammation og en lang række kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, demens, diabetes mv.
Risikogrupper og mønsterbrydere

Forskerne håber, der kan findes ressourcer til at følge op på CAMB-gruppen igen – blandt andet med nye målinger af inflammation, muskelstyrke og kognitive evner:

– Vi må under ingen omstændigheder slippe denne gruppe. Vi har nu nogle gode mål for muskelstyrke og kognitive evner, fra da gruppens deltagere var mellem 50 og 60 år gamle. Det er en forholdsvis ung gruppe sammenlignet med tilsvarende undersøgelser her i landet og internationalt. Hvis vi får mulighed for at måle på dem igen inden for højst ti år, vil vi kunne identificere, hvem der har et hurtigt funktionsfald. Det kan vi så koble til deres livsforløb og dermed vurdere, hvad der placerer folk i en særlig risikogruppe for tidlig aldring, siger Rikke Lund.

Hun understreger, at det ikke kun er interessant at finde de faktorer, der er med til at accelerere aldringsprocessen. Det er lige så spændende at se på de personer, der trodser udviklingen – dvs. klarer sig langt bedre, end man skulle forvente ud fra deres livsforløb.

– Hvad er det mon, disse ’aldringsmønsterbrydere’ har gjort for at afværge eller forsinke den svækkelse, vi ville have forventet? Er det i kraft af uddannelse, kost, træning eller noget helt fjerde, at de har klaret sig over forventning? spørger Rikke Lund.

Alarmklokker og forebyggelse

Forskningen har langtfra kun akademisk interesse. Ved hjælp af CAMB håber forskerne med tiden at kunne udarbejde risikoprofiler for mennesker, der fx har forhøjet risiko for funktionsnedsættelser midt i livet.

– Er der nogle alarmklokker, der bør ringe for mennesker, som har haft bestemte livsvilkår i lange perioder af deres liv? Er der nogle grupper af mennesker, vi skal interessere os særligt for – måske allerede i børneårene – hvis vi gerne vil forebygge alvorlige sygdomme? Det håber vi at finde bedre svar på i de kommende år, siger Rikke Lund.