Forskningsresultater 2014 – Københavns Universitet

Udvalgte forskningsresultater 2014

Helt centralt i Center for Sund Aldring er naturligvis forskningen. Detaljerede beskrivelser af forskning, uddannelsesaktiviteter og kommunikation finder du i årsrapporten 2014. Nedenfor beskriver vi udvalgte forskningsresultater fra 2014. 

Du kan også læse udvalgte forskningsresultater fra årene 2009-13.

Sundhedsfremmende innovationer 

’Aktiv aldring’ bliver ofte forbundet med sund livsførelse og fysisk motion, men der kan være gode grunde til at anvende en udvidet forståelse, hvor blandt andet livskvalitet og social deltagelse også er inkluderet. Et eksempel er en undersøgelse af en billardklub i
københavnsområdet: Her indgår ældre mænd i et fællesskab, hvor der drikkes øl og ryges samtidig med, at de spiller billard – ikke umiddelbart noget, der kan kategoriseres som ’sundt’ i traditionel forstand. Men billardspillet har alligevel en række positive effekter på spillernes generelle sundhedstilstand, da der er tale om en aktivitet, hvor spillerne får rørt sig og samtidig indgår i et fællesskab, der giver dem livskvalitet.
Derfor er det også ’aktiv aldring’. Se nyheden for mere uddybende beskrivelse

Projektet har vist, at i det forebyggende arbejde som kommuner og andre organisationer gør, er det vigtigt at indtænke en bredde af aktiviteter, så der udbydes både fysiske og sociale aktiviteter. De fleste praktiserende læger er tilbageholdende med at afslutte forebyggende ordinationer af lægemidler. Lægerne føler, at det er den sikreste praksis at fortsætte medicineringen fremfor at afbryde den.

En undersøgelse viser, at det især skyldes, at de kliniske retningslinjer ikke tilskynder ophør, og at der desuden findes et institutionelt pres for at ordinere medicin. En anden analyse viser, at forsøg på at få alment praktiserende læger til at foretage, hvad myndigheder definerer som rationelle ordinationer af medicin, ikke altid virker efter hensigten. Lægerne er ikke imod idéen om rationel ordination, men de har brug for en anden viden om medicinen, end den de kan opnå fra myndighederne. Derfor kontakter
de i stedet lægemiddelvirksomhedernes salgskonsulenter, som kan hjælpe dem til at opnå denne viden. Den indsigt kan bruges til at styrke lægers kompetencer i forbindelse med ordinationer af lægemidler og fra det offentliges side støtte læger i opbygningen af kompetencer. 

Antropologiske feltarbejder blandt ældre danske borgere, der modtager hjemmepleje, viser, at de ældre borgere arbejder hårdt på at vedligeholde deres helbred. De ældre har i høj grad fokus på fysiske aktiviteter, korrekt fødeindtag og indtag af den foreskrevne medicin. Projektet viser, at ældre er meget motiverede og engagerede i sundhedsfremmende aktiviteter, og derfor kan de med fordel inddrages i kommuner og andre organisationers sundhedsfremmende arbejde på ældreområdet. 

Aldringsprocesser gennem livsforløbet 

Forskningen i livsforløb og aldring har vist, at den helt tidlige vækst og udvikling har betydning for udviklingen af psykiske egenskaber som intelligens og personlighed, der kan have betydning for både sociale forhold og helbred senere i livet. Desuden ser det ud til, at belastninger tidligt i livet kan have betydning for den måde, man senere reagerer på stress, og måske har det betydning for, at man hos midaldrende kan se tydelige sociale forskelle i stressbelastninger. Over livsforløbet peger undersøgelser i retning af, at både individfaktorer som intelligens og belastende sociale relationer har betydning for den måde, vi ældes, og dermed for sygelighed og dødelighed i den senere del af tilværelsen. 

Forskningen i sammenhænge mellem aldring, kognition og hjernefunktion tyder på, at ændringer i hjernens aktiveringsmønstre kan være et tidligt tegn på aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion. Der er meget store individuelle forskelle i den måde, vi ældes kognitivt, og det er derfor vigtigt at identificere faktorer, der påvirker den kognitive aldring. Dermed kan man udvikle strategier til bekæmpelse af demenssygdomme meget mere effektivt. Det ser ud til, at hverken fritidsaktiviteter eller tidligere erhvervsfunktion har en afgørende indflydelse på de ændringer i kognitiv funktion, som ses i høj alder. 

Fysisk aktivitet og træning ser ud til at være en af de bedste måder at undgå aldersrelaterede helbredsproblemer og funktionsnedsættelser. Vi gennemfører et stort anlagt interventionsprojekt, som både sigter mod at analysere
de fysiologiske effekter af forskellige former for træning og mod at vurdere, om selve træningens karakter – hård eller lettere træning – har betydning for deltagernes motivation for at gennemføre træningsprogrammet og forblive fysisk aktive. 

Omkring 600.000 danskere tager for tiden kolesterolsænkende medicin for at forebygge hjertesygdom. De fleste oplever ingen bivirkninger, men omkring 20-30% af brugerne rapporterer muskelsmerter og ømhed. Det er primært i gruppen af fysisk aktive, hvor op til 75% rapporterer den type bivirkninger. Disse bivirkninger kan derfor påvirke brugernes helbredstilstand negativt. Vi har derfor igangsat en undersøgelse, som sigter mod at belyse forskellige forbrugsmønstre, de biologiske effekter af kolesterolsænkende medicin og mod at beskrive den måde, hvorpå forbruget påvirker brugernes opfattelse af sundheds- og sygdomsrisiko. 

Energiniveauer hos mennesker

Gennem livet bliver vores krop slidt, og det gør os mere modtagelige overfor sygdomme og skavanker i det hele taget. Aldring er dermed forbundet med et helt naturligt fald i ‘vitalitet’. For at sænke farten af dette fald i ‘vitalitet’, må vi forstå de processer i kroppens celler, som gør, at vi ældes. Når dette lykkes kan flere få et længere liv uden sygdom og mindre skavanker. Vi har derfor som mål at opklare de mekanismer, som påvirker kroppens manglende evne til at reparere skader i celler og
dermed i væv og organer, når vi ældes. 

Gennem hele livet er det vigtigt, at vi er i stand til producere energi, så vi kan opretholde en sund og aktiv livsstil så længe som muligt. Med alderen fungerer cellernes energistationer, de såkaldte mitokondrier, dårligere, og det bidrager sammen med en iboende skrøbelighed af vores arvemasse til aldersassocierede sygdomme og skavanker. Vores seneste forskningsresultater viser, at forhøjede niveauer af visse typer DNA-skader og manglende energi kan tjene som en nyttig ‘advarselslampe’ eller markør for det tab af vitalitet, der opstår ved aldring. Hermed vil man kunne sætte ind med interventioner som fx fysisk træning/aktivitet. Fysisk aktivitet medfører en række fysiologiske ændringer, der forbedrer vores musklers ydeevne og vitalitet.

I perioder med inaktivitet forringes musklerne. Vores forskningsresultater viser, at den forringelse i nogle tilfælde kan modvirkes ved at indtage væksthormon eller anti-inflammatoriske medicin.