Forskningsresultater 2009-13 – Københavns Universitet

Sund Aldring > Forskning > Resultater > Forskningsresultater > Forskningsresultater 2...

Udvalgte forskningsresultater 2009-13

I centrum for Center for Sund Aldring er naturligvis forskningen. Nedenfor beskriver vi i udvalgte forskningsresultater fra de første fem år indenfor de forskningsprogrammer, vi havde fra 2009-2013:

Formidling og innovation: Sundhedsfremme og brugerinddragelseTil toppen

Aktiv aldring er blevet ideal for gode ældreliv, men aktivitet kan betyde forskellige ting. CESA har fokuseret på sociale relationer som centrale. Vi har i tæt kontakt med ældre konstateret, at der er forskellige ideer om, hvad gode fællesskaber er, og hvordan de bedst udfolder sig. Vi har identificeret forskelle i opfattelsen af det gode ældreliv, aktiv aldring i hverdagen, samt muligheder og barrierer for det gode ældreliv, fx betydningen af sociale netværk dannet omkring aktiviteter. Fokus på aktiv aldring gør “energi” og “træthed” centrale for forståelsen af alderdom. Vi har afdækket, hvordan disse begreber former indretningen af alderdommen, og hvordan de kan bidrage til at omtænke ældres hverdagsliv. Borgernær forståelse af gode ældreliv er væsentlige indspil til nye politiske og praktiske tiltag. 

Det er svært at få folk til at ændre livsstil. Vi har fokuseret på, hvordan livsstilsforandringer igangsættes og vedligeholdes, på hvad der motiverer, og hvilke barrierer der hindrer omlægning til et sundere liv. Brug af teknologier som pulsure, skridttællere, devices til selv-tracking er motiverende, ligeså er forpligtende fællesskaber. Det er vigtigt for udviklingen af målgruppespecifik sundhedsfremme, at der skabes gode rammer og fællesskaber for en sund livsstil. 

Lev vel-projektet blev afsluttet i 2012. Projektet resulterede i brugerindsigter til udvikling af projektets prototyper, afrundende videoer, der præsenterer de velfærdsteknologiske prototyper, videnskabelige artikler og Lev Vel-bogen. Af prototyperne arbejdes der pt. videre på lancering af de modulære træningsfliser og på “online senior community”. Læs mere om Lev Vel netværket.

Til toppenSamfundet og kulturen: Sundhedspolitik og forebyggelse

Mange håndterer helbredet ved at måle krop og aktiviteter med fx badevægte, blodtryksmålere, skridttællere og cykelcomputere. Vi har vist, at brug af tal kan skabe store forandringer, hvis folk fokuserer for entydigt på talværdier på bekostning af fx velværefølelse ifm. godt helbred og livskvalitet. Omvendt spiller tal en vigtig rolle for ændring af hverdagsadfærd, fordi motivationen øges via synlige resultater. Sundhedsvæsnet må informere folk om værdien af egne målinger, og virksomheder må deklarere tydeligt, hvad deres måleinstrumenter bidrager med.

Kolesterolnedsættende medicin bruges til forebyggelse af hjertekarsygdom. Trods større risiko for hjertekarsygdom hos socialt dårligere stillede, finder vi, at især socialt bedre stillede påbegynder og fortsætter livslang forebyggende medicinering. Stadig flere ressourcer bruges dermed til tilskudsberettiget forebyggelse. Det kan øge uligheden i sundhed, og spørgsmålet er om medikamentel forebyggelse er til gavn for ældre, der er mere sårbare for bivirkninger. 

Mange indvandrere har nået en alder, hvor kroniske sygdomme og funktionsnedsættelse giver behov for ekstra indsats fra social- og sundhedsvæsenet. Vi har undersøgt, om denne gruppe foretrækker ydelser fra hjemlandet og har fundet, at der hos ældre indvandrere er stor tillid til det danske sundhedsvæsen. Familierelationer og anden tilknytning fører desuden til et ønske om at blive her i livets sidste år og benytte sundhedsydelser herfra. Social- og sundhedsvæsenet må derfor imødekomme særlige behov i denne gruppe.

Til toppenKroppen og livet: Aldring i livsløbsperspektiv

CESA har fokuseret på træthed og vist, at uforklaret træthed er et vigtigt tidligt advarselstegn på en begyndende usund aldring. Raske midaldrende og ældre personer, der føler sig trætte uden grund, er i større risiko for at udvikle sygdom og funktionsevnetab senere i livet. Derfor skal man være opmærksom på træthed som et tidligt advarselstegn i forebyggelsesprogrammer, der har fokus på at fremme en sund aldring. 

Vi har også set på karakteren af de sociale relationers indvirkning på sundheden. Det har vist sig, at mennesker med mange belastninger eller bekymringer i forhold til deres sociale relationer har større risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Derfor skal dette tages i betragtning i forbindelse med forebyggelse af hjertekarsygdom. 

Også de sociale faktorer har betydning for sund aldring. Der er markant social ulighed i en lang række biologiske og fysiologiske aldringsindikatorer hos midaldrende og ældre mennesker. Forebyggende interventioner bør have større opmærksom på sociale faktorer, hvis den sociale ulighed i helbred skal mindskes.

Til toppenMuskler og bindevæv

Ældre mister muskelmasse, når de er inaktive pga. træthed, sygdom eller skade. Vi har vist, at muskeltabet begynder hurtigere end hidtil troet. Efter fire dage har ældre tabt ca. 10% muskel og 15% muskelkraft. Det er derfor afgørende, at man bevarer sit aktivitetsniveau og gør, hvad man kan, for at modvirke tab i perioder med nedsat aktivitet. Det har betydning for bevarelsen af bindevævet (fx sener). Vi har også vist, at østrogen stimulerer bindevævet. Det betyder, at tilskud med kønshormoner kan være gavnligt for styrkelse af bindevævet og øge modstandsdygtigheden over for fald og knoglebrud.

“Statiner” indtages dagligt af 600.000 danskere mod forhøjet kolesterol. Rigtig mange har bivirkninger såsom muskelsmerter, og det øges, jo mere fysisk aktiv man er. Vi har vist, at statiner påvirker energidannelsen, hvilket kan være årsagen til smerterne. Sukkerstofskiftet påvirkes også af statiner, og risikoen for type 2 diabetes øges. Resultaterne anviser nye veje for forskningsprojekter omfattende træning og kosttilskud til personer, der får statiner. 

Ældre veltrænede cyklister udførte 14 dages cykelarbejde (København-Nordkapp) med ca. 10½ times arbejde pr. dag. Den daglige energiomsætning var undervejs ca. 30 MJ (megajoule) pr. dag, det højeste målt nogensinde i den aldersgruppe. Et utrænet menneske i den alder omsætter ca. 10-12 MJ pr. dag. Efter de 14 dage var kropsvægten uændret, men muskelmassen steg, og fedtmassen faldt markant (2½ kg), bl.a. som følge af en god kost. Ældre mænd kunne altså udføre langvarigt arbejde og opnå muskeltilvækst.

Til toppenNeurobiologi

På basis af tests af de samme mænd med 30 års mellemrum og data om deres livsforløb har vi undersøgt, hvad der betinger, at ens åndsevner bliver bedre eller dårligere med alderen – sund og usund aldring. Resultaterne indikerer, at forskelle i åndsevner i ungdommen ikke kan forklare eller forudsige forskellene i præstation senere i livet. Analyse bekræfter også, at en differentieret test af åndsevnerne udbygger kendskabet til, hvilke delelementer af den kognitive funktion, som forringes med årene. Yderligere undersøgelser peger på, at test af de kognitive funktioner og hjerneskanninger tilsammen kan forudsige, hvem der bliver reduceret intelligensmæssigt med alderen. Andre resultater giver ophav til spørgsmålet om betydningen af uddannelse, erhverv og livsstil på de kognitive funktioner midt i livet. Det ser ud fx til, at højere antal uddannelsesår har en positiv betydning.

Med samme testpersoner undersøger vi, om det er generne, der bestemmer om åndsevnerne reduceres med alderen. Og hvis det er tilfældet, hvilke gener – og kan man gøre noget? Arv eller miljø? Begge faktorer spiller en rolle for vores åndelige udvikling, og vi har nu metoder, der kan belyse balancen mellem de to faktorer.

Et andet projekt undersøger hjernebarkens funktion i forbindelse med aldring af hjernen, specielt det øgede iltforbrug ved hjernens calcium-bølger. Tesen er, at disse bølger i hjernens støtteceller bidrager til tabet af hjerneceller med alderen (usund aldring) og dermed måske også til udvikling af demens. Hermed har vi bidraget til et fokusskift i aldringsforskningen i hjernen – fra at se på egentlige nerveceller, til at undersøge støtteceller.

Til toppenMolekylær aldring

Træthed bør tages alvorligt og bliver ofte betragtet som symptom på sygdom eller bivirkning af behandling. Vi har undersøgt cellulære processer, der kan have indflydelse på træthed. Vi foretog målinger på forskellige parametre i blodceller fra midaldrende og testede, om der var sammenhæng mellem disse og træthed. Vi fandt, at niveauet af træthed er associeret med produktion af “frie radikaler”. Konklusionen er, at selvrapporteret træthed er associeret med en cellulær defekt, og at parametrene kan bruges som biomarkører til tidlig opsporing af træthedsrelaterede sygdomsstadier.

Vi har undersøgt celler fra Cockaynes syndrom-patienter (tilstand med accelereret aldring). Vi fandt, at tilstanden er forbundet med problemer med DNA-vedligeholdelsen og forstyrrelser i cellernes energistationer (mitokondrierne). Det peger på, at aldersprocessen involverer nedsat mitokondriefunktion. Ændringer i kosten hos mus med denne tilstand viste, at kosten kan forbedre mitokondriefunktionen. Vi arbejder mod at bruge denne viden til intervention, som kan nedsætte cellulær aldersdegeneration.

Vi har fået ny viden om aldringsfænomener, der medfører ændringer i immunsystemet. Tilstedeværelse af autoimmune sygdomme formodes at falde sammen med molekylære og cellulære tegn på accelereret aldring. Vi har vist, at visse autoantistoffer og inflammationssignalstoffer påvirker spytkirtelcellernes signaleringsmekanismer, hvilket hæmmer evnen til at danne spyt. Andre medfører øget oxidativt stress i cellerne. Oxidativt stress kan medføre skader i cellernes struktur. Øget viden herom øger forståelsen af sygdomsudviklingen ved autoimmune sygdomme og accelereret aldring, og kan bidrage til bedre forebyggelse og behandling.