Udvalgte forskningsresultater – Københavns Universitet

Sund Aldring > Forskning > Resultater > Forskningsresultater

Udvalgte forskningsresultater 2015

Helt centralt i CESA er naturligvis forskningen. Detaljerede beskrivelser kan findes i årsrapporten 2015. Nedenfor beskriver vi udvalgte resultater fra 2015.

Du kan også læse udvalgte forskningsresultater fra årene

Sundhedsfremmende innovationer 

Vores forskning i sundhedsfremmende innovationer skal identificere, hvordan diversiteten i lokalsamfund påvirker ældres sundhed og energi. I projektet ’Lokale udgaver af aktiv aldring’ undersøger vi, hvordan det aktive ældreliv udfolder sig i kommunerne Ishøj, Vordingborg og København. Et centralt begreb er samskabelse, som er en ny måde at forstå relationen mellem borger og kommune på. Her inviteres borgeren til at deltage i kommunale beslutningsprocesser. Vores projekt undersøger, hvordan ældre borgere og kommunerne agerer i konkrete samskabelsesinitiativer, og hvordan aktivt borgerskab blandt ældre bliver fremmet igennem samskabte initiativer.

Udvikling og brug af velfærdsteknologi, der støtter og drager omsorg for ældre i deres hverdag, vinder indpas. I et projekt har vi undersøgt, hvordan man kan forstå velfærdsteknologi, og hvordan designere af velfærdsteknologi ”ser” på de ældre og sig selv. I projektet har vi interviewet ældre og designere. Vi har afdækket to gængse arketype, der gennemsyrer designkoncepter og prototyper: 1) ’Den skrøbelige ældre’ og 2) ’Den empatiske designer’. Viden om arketyper er nyttig i forhold til at skabe et fælles moralsk grundlag i velfærdsteknologiske projekter, som projektpartnerne kan tilslutte sig. Men de potentielle brugere havde svært ved at genkende sig til som ’skrøbelige ældre’ og havde derfor svært ved at se sig selv som brugere af teknologien.

I samarbejde med sundhedsmyndighederne i Danmark, Norge og Sverige har vi undersøgt, hvordan kommuner kan øge social lighed i sundhed. Vores fokus var, hvilke barrierer og løsninger, der er ved at implementering af tiltag rettet mod at reducere social ulighed i sundhed. Projektet viser, hvordan parterne i et sundhedshus kan etablere tværsektorielle samarbejder i hverdagen og dermed forbedre ressourceudnyttelsen og øge kvaliteten i indsatsen overfor ældre borgere.

Lokalsamfundsbaserede sundhedsfremmetilbud (interventioner) for ældre er ofte både komplekse og tilrettede den konkrete målgruppe og kontekst. Den slags interventioner skal også gerne kunne rejse til nye målgrupper og settings med god effekt på sund aldring. I et projekt har vi undersøgt implementering og tilpasning af sundhedsfremmetilbud i forskellige kommuner og befolkningsgrupper. Vi havde fokus på, hvordan man sikrer tilbud, der er relevante og effektive for forskellige grupper blandt ældre i Danmark og udvalgte europæiske lande.

Aldringsprocesser gennem livsforløbet 

Forskning i livsforløb og aldring har vist, at den helt tidlige vækst og udvikling har betydning for udviklingen af psykiske egenskaber som intelligens og personlighed, og at det kan præge vores sociale forhold og helbred senere i livet. Nye resultater fra CESA underbygger den generelle pointe. Samtidig ser det ud til, at belastninger tidligt i livet kan have betydning for den måde, man senere reagerer på stress. Det kan måske forklare, at man hos midaldrende kan se tydelige sociale forskelle i stress-belastninger. I et projekt har vi også vist en tydelig sammenhæng mellem mænds intelligens målt ved militærsession og efterfølgende fysisk funktion som midaldrende. Jo højere intelligensscore, jo bedre fysisk funktion viser undersøgelsen.

Forskningen i sammenhænge mellem aldring, kognition og hjernefunktion tyder på, at ændringer i hjernens aktiveringsmønstre kan være et tidligt tegn på aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion. Der er meget store individuelle forskelle i den måde, vi ældes kognitivt, og det er derfor vigtigt at identificere faktorer, der påvirker den kognitive aldring. For at identificere sådanne faktorer gennemfører vi i CESA undersøgelser, hvor vi i udvalgte grupper sammenligner kognitiv funktion i ung voksenalder med kognitiv funktion senere i livet. Det kan på sigt gøre det muligt at designe sundhedsfremmende strategier for fremtidens ældre.

Fysisk aktivitet og træning ser ud til at være en af de bedste måder at undgå aldersrelaterede helbredsproblemer og funktionsnedsættelser. Vi gennemfører et stort anlagt interventionsprojekt, som både sigter mod at analysere de fysiologiske effekter af forskellige former for træning og mod at vurdere, om selve træningens karakter (hård eller lettere træning) har betydning for deltagernes motivation for at gennemføre træningsprogrammet og forblive fysisk aktive. Projektet har i 2015 haft stor succes med at rekruttere deltagere. Vi rekrutterer 3-4 personer om dagen og har pt. 325 deltagere.

Omkring 600.000 danskere tager kolesterolsænkende medicin (statiner) for at forebygge hjertesygdom. De fleste oplever ingen bivirkninger, men omkring 20-30% (dog op til 75% blandt de fysisk aktive) rapporterer muskelsmerter og ømhed. Vores resultater viser, at muskelsmerterne er forbundet med dét at være fysisk aktiv og træne, og at bivirkningerne derfor er hyppigere for de fysisk aktive. Vi har derfor projekter i gang, der skal belyse forskellige forbrugs- og aktivitetsmønstre og den biologiske baggrund for de muskelære bivirkninger. Nye resultater fra CESA viser, at baggrunden for muskelsmerter skyldes en negativ effekt af statiner på musklernes energidannelse. Vi har også undersøgt, hvordan mediernes, ofte negative omtale af statiner påvirker patienternes forbrugsmønstre. Resultaterne viser, at heftigt mediefokus fx i en BT-kampagne med adskillige forsider om emnet medfører en stor nedgang i antallet af indløste recepter på satiner i perioden efter, sammenlignet med andre år.

Energiniveauer hos mennesker

Gennem livet bliver vores krop slidt, og det gør os mere modtagelige overfor sygdomme og skavanker. Aldring er dermed forbundet med et helt naturligt fald i ”vitalitet”. For at sænke farten af dette fald i ”vitalitet” må vi forstå de processer i kroppens celler, som gør, at vi ældes.

Cellers dna skal kopieres, før cellerne kan dele sig, så de to nye celler, der er et produkt af celledelingen, kan blive udstyret med et komplet og velfungerende sæt af vores 46 kromosomer. Vi har i samarbejde med Center for Kromosomstabilitet opnået banebrydende resultater. Resultaterne viser, at den nuværende videnskabelige beskrivelse af cellecyklus i menneskets celler bør omformuleres i alle lærebøger. Den nye viden kan føre til udviklingen af nye behandlingsmuligheder, målrettet forskellige kræftformers 'akilleshæl'. Vi har derudover også opdaget vigtige mekanismer, som kan beskytte celler eller DNA, når celler udsættes for stress.

Gennem hele livet er det vigtigt, at vi er i stand til producere energi, så vi kan opretholde en sund og aktiv livsstil. Med alderen fungerer cellernes energistationer, de såkaldte mitokondrier, dårligere. Det bidrager - sammen med en iboende skrøbelighed af vores arvemasse - til aldersrelaterede sygdomme og skavanker. Udviklingen af aldringsrelaterede sygdomme, som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og demens, kan påvirkes af mitokondriernes tilstand. I dag kan Alzheimer’s sygdom ikke kureres, men forskningen kender til forebyggende tiltag, som kan udsætte eller forhindre lidelsen. I dag kan Alzheimer ikke kureres, men forskningen kender til forebyggende tiltag, som kan udsætte eller forhindre lidelsen. Vi har i CESA fundet tegn på, at mængden af DNA-byggesten i blodet kan være en indikator for meget tidlige tegn på Alzheimer. På sigt kan den viden måske føre til, at man ud fra en simpel blodprøve kan vurdere individers risiko for Alzheimer så tidligt, at man med enkelte livsstilsændringer kan forhindre sygdommen fuldstændigt.

Fysisk aktivitet medfører en række fysiologiske ændringer, der forbedrer vores musklers ydeevne og vitalitet. Vi har i CESA vist, at fysisk træning gennem hele livet, der omfatter både styrketræning og udholdenhedstræning sikrer, at muskelmassen bibeholdes. Samtidig viser de nye resultater, at den ophobning af fedt og bindevæv i og omkring musklerne kan forsinkes med livslang træning. Det betyder, at ældre, der er aktive, er bedre til at omsætte fedt fra kosten til energi, så det ikke ophober sig i og omkring musklerne og fører til livsstilssygdomme som type 2 diabetes.