Sund Aldring > Forskning > Forskningsprogrammer > Sundhedsfremme

Formidling og innovation: Sundhedsfremme og brugerinddragelse

Den humanistiske og etnologiske forskergruppe i centret bidrager med forskning i brugernes sundhedspraksis i hverdagen og gennem livet samt i hvordan innovative borgerinddragelsesmetoder kan indarbejdes som et centralt element i organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme:

Fra forbruger til medproducent af sundhedsfremme

I øjeblikket efterspørges borgerrettet forebyggelse og brugerinvolverende sundhedsfremme. Sundhedsfremme er ikke værdineutral, men griber ind i folks liv. Derfor må sundhed gøres til et spørgsmål for borgerne selv. Borgerne skal ikke bare være med til at finde løsningerne på sundhedsproblemerne, men skal også være med til at formulere problemerne ud fra deres egne prioriteringer og værdier. Den humanistiske forskning fokuserer ikke på risikofaktorer, men på betydningen og håndteringen af sundhed i konkrete, lokale sammenhænge. Dette perspektiv giver mulighed for at involvere og inddrage borgernes forskellige sundhedsopfattelser i de sundhedsprofessionelles praktiske sundhedsfremmende arbejde.
Kontakt: Programansvarlig, lektor Lene Otto, lotto@hum.ku.dk  

Sundhed kan ikke afgrænses fra liv og livsforløb

I løbet af det 20. århundrede er sundhedsvæsenet blevet stadigt bedre til at håndtere de klassiske sygdomme. Fremtiden vil imidlertid være domineret af livsstilssygdomme, som fremkaldes af den måde livet leves på, i hverdagen. For at få indsigt i livsstilssygdommenes fremkomst, hvordan de vil kunne udskydes og forhindres, kræver det imidlertid, at fokus rettes mod brugerne og deres egen håndtering af sundhed. Hvordan varetager brugerne egen og andres sundhed i hverdagen og igennem livet, og hvorfor lader nogle sundhedsfremmende tiltag og teknologier sig implementere, mens andre ikke gør? Hvad skal der til for, at man omlægger sit liv til et mere sundhedsfremmende livsmønster? Det kulturelle perspektiv betyder, at sundhed ikke ses som et individuelt anliggende, løsrevet fra det sociale liv.
Kontakt: Lektor Lene Otto, lotto@hum.ku.dk 

Sundhed er mere end fravær af sygdom

Sundhed har mange betydninger og varetages på meget forskellig vis. Nogle mennesker vælger at følge sundhedsorganisationernes retningslinjer for en sund livsstil, fordi sundhed forstås som et middel til at forblive rask, mens andre synes, at sådanne retningslinjer ødelægger fornøjelsen ved at leve live, fordi de sunde liv for dem er det gode liv, et mål sig selv. Forskellen mellem sundhed som mål eller middel fremgår ikke af spørgeskemaer, men må i stedet indsamles via etnografisk feltarbejde i familie-, arbejds- og fritids sammenhænge i hverdagen. Her bliver det tydeligere, hvilke forhold i hverdagen folks sundhedshensyn spiller sammen med, og hvilke mekanismer og rationaler i hverdagslivet sundhed indgår i.
Kontakt: Lektor Lene Otto, lotto@hum.ku.dk

Sundhedsfremme på det bruger-drevne Internet

I dag er det svært at tænke sundhedsfremme uden Internettet. Det er en vigtig kilde til viden om sundhed og sygdom. Det handler ikke kun om at gøre dagens højteknologiske og statistisk baserede sundhedsforskning begribelig for befolkningen. Internettet fungerer også som et brugerdrevet netværk (web 2.0), hvor folk kan udveksle kropslige erfaringer, og hvor professionelle kan komme i dialog med befolkningen. Temaet vil bidrage med viden om, hvordan Internettet bruges til at involvere brugerne i sundhedsfremme på nye måder.
Kontakt: Professor Thomas Söderqvist, ths@sund.ku.dk  

Sundhedsteknologi i hverdagen

Sundhed og sygdom er forbundet med en lang række teknologiske hjælpemidler fra kropsforbedrende operationer, over blodtryksmålere og insulinpumper, til træning og afslapningsteknikker. I hverdagen spiller sådanne teknologier en væsentlig rolle for vores forståelse og håndtering af sundhed. Teamet vil bidrage med viden om, hvordan forskellige medicinsk-tekniske hjælpemidler anvendes i hverdagen. Hvordan tilrettelægger mennesker deres liv med hjælp af sundhedsfremmende produkter og teknikker, og hvordan er disse ting med til at skabe vores forståelse af os selv som biologiske væsener? Hvordan har sundhedsteknologierne forandret vores hverdag igennem de sidste årtier?
Kontakt: Professor Thomas Söderqvist, ths@sund.ku.dk