Sund Aldring > Forskning > Forskningsprogrammer > Sundhedspolitik

Samfundet og kulturen: Sundhedspolitik og forebyggelse

Egne resurser og holdninger har betydning for sundheden

Viden om og holdninger til forebyggende lægemidler varierer betragteligt i forhold til alder, køn, socialgruppe og etnicitet. Dermed kan der også være store variationer i, hvordan de bruges. Ældre menneskers brug af medicin for at forebygge kronisk sygdom og fremme sundhed er præget af deres sociale og kulturelle resurser. Det sociale netværk, opfattelsen af kroppen og sundhed, muligheden for at opsøge information og økonomiske vilkår spiller ind. Forskelle i disse resurser giver anderledes grundlag for samspil med sundhedspersonale og anvendelse af sundhedstilbud. Centeret vil medvirke til at belyse dette gennem en kombination af befolkningsundersøgelser og kvalitative undersøgelser i forskellige grupper. For bedre at tage hensyn til sociale og kulturelle aspekter af ældres brug af forebyggende medicin skal antropologer her samarbejde med epidemiologer og kliniske forskere.
Kontakt: Programansvarlig, professor Allan Krasnik, alk@sund.ku.dk  

Medicinsk forebyggelse - et tveægget sværd

Aldrig har så mange ældre mennesker haft så mange år med god funktionsevne som nutidens ældregeneration i Danmark. Medikamenter, der forebygger udviklingen af og komplikationer til kroniske sygdomme, har fået større og større betydning. Det er en god udvikling, men samtidig et tveægget sværd. På den ene side giver den farmaceutiske udvikling fortsat nye muligheder for forebyggelse af aldringsforandringer og kronisk sygdom. På den anden side rejser der sig en række sundhedsmæssige, organisatoriske, økonomiske og etiske problemer for borgerne, politikerne og sundhedspersonalet. Centeret vil belyse disse problemer og dokumentere mulighederne for at håndtere dem, så borgerne og sundhedspersonalet får de bedste forudsætninger for at træffe beslutninger om brug af forebyggende lægemidler. Det er der særligt gode muligheder for i Danmark, bl.a. på grund af de fine registre om sundhed og forbrug af sundhedsydelser.
Kontakt: Lektor Carsten Hendriksen, C.Hendriksen@socmed.ku.dk  

Lægemidler eller sund kost og motion som værn mod aldring?

Centerets forskning vil afdække virkningerne af brugen af forebyggende lægemidler i forhold til andre forebyggelsesmuligheder. Hvad betyder det for de ældre og for sundhedsvæsenet, når lægemidler tilbydes flere og flere raske mennesker som middel til at undgå aldring og sygdom? Hvad er fordele og ulemper ved at bruge lægemidler i forhold til andre muligheder for forebyggelse såsom kostforandringer, fysisk aktivitet og sociale foranstaltninger? Det er vigtige temaer for alle, som er involveret i beslutninger om forebyggelse - politikere, administratorer og sundhedspersonale såvel som den enkelte forbruger af forebyggende lægemidler. Mange ældre benytter i stigende omfang en kombination af forskellige lægemidler - herunder både lægeordineret medicin, håndkøbsmedicin og alternative produkter. Nogle i behandlingsøjemed på grund af sygdom - andre for at undgå aldring og sygdom eller ligefrem for at optimere den almene fysiske og mentale funktion. Der er brug for forskning, som analyserer udviklingen i forbrugsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og de positive og negative effekter af mangestofbehandling (polyfarmaci).
Kontakt: Lektor Carsten Hendriksen, C.Hendriksen@socmed.ku.dk

Fra tidlig forebyggelse til behandling og rehabilitering - en integreret indsats

Håndteringen af kroniske sygdomme fra tidlig forebyggelse til behandling og rehabilitering i et stadigt længere livsperspektiv kræver koordination og samarbejde af sundhedsvæsenets indsats. Ellers opnår man ikke sammenhængende og omkostningseffektive forløb til gavn for patienterne og for samfundsøkonomien. Centerets forskning vil analysere, hvorledes man med forskellige organiseringsformer og samarbejdsmodeller bedst sikrer en optimal integreret indsats, når det drejer sig om lægemiddelstøttet forebyggelse blandt ældre. I et samarbejde med forskere i det samlede center fokuseres på mennesker med forskellige kroniske sygdomme. Gængse og nye, innovative initiativer i det danske sundhedsvæsen vil blive sammenholdt med modeller fra andre landes sundhedssystemer, og dermed vil centeret bidrage til at forbedre grundlaget for beslutninger om reformer i sundhedsvæsenet, som tager hensyn til de nye teknologiske muligheder og til de ændrede behov i befolkningen.
Kontakt: Professor Allan Krasnik, alk@sund.ku.dk