Aldringsprocesser gennem livsfoløb – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sund Aldring > Forskning > Aldringsprocesser genn...

Aldringsprocesser gennem livsforløbet

I takt med, at danskerne bliver ældre, leves mere af livet i den tredje alder. For at flest mulige får en aktiv alderdom, undersøger forskerne, hvordan borgere motiveres til en aktiv livsstil, og hvad der sker i muskler og hjernen, når vi bliver ældre. I tema 2 beskæftiger forskerne sig med aldringsprocesser gennem livsforløbet. De udfører også et såkaldt interventionsprojekt med fokus på fysisk aktivitet som værn mod aldersrelaterede ændringer i muskler og hjerne.

Forskerne fokuserer på, hvordan borgere kan motiveres til at føre en energisk og aktiv livsstil. Det gør de ved at undersøge sammenhænge mellem intellektuel eller såkaldt kognitiv og fysisk funktion hos midaldrende, som er blevet fulgt fra fødslen, og ved at undersøge stofskiftet hos ældre, der modtager forebyggende medicin. Arbejdet er tværfagligt og gør brug af metoder og teorier fra humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.

Sikrer moderat fysisk aktivitet en sund alderdom?

Det er veldokumenteret, at fysisk træning giver en sundere aldring, men hvor meget er nok, og hvordan grundlægger man nye og blivende træningsvaner, når man står i overgangen mellem arbejdsliv og pensionisttilværelse? De spørgsmål vil forskerne prøve at finde svar i det såkaldte fysiske interventionsprojekt. Her tester de virkningen af interventionsstrategier med forskellige niveauer af fysisk træning hos ældre.

Resultaterne skal bruges til at fremme opretholdelse af en fysisk aktiv og energisk livsstil gennem hele alderdommen. I projektet undersøger forskerne også, hvilken rolle det sociale spiller for ældres motivation til at træne.

Hjernen giver indsigt i, hvordan vi ældes

Et andet område i tema 2 er at finde ind til de processer, der kan forklare forskellene i ældre menneskers tab af intellektuel eller såkaldt kognitiv funktion. Forskerne arbejder med at forstå den intellektuelle funktion, blandt andet ved at undersøge, hvordan hjernen udvikler sig over tid.

Undersøgelserne af hjernen skal suppleres med data om, hvad fald i den intellektuelle funktion betyder for personens sociale færdigheder. Forskerne ved, at sociale aktiviteter bidrager til, at man holder sig mentalt frisk. De vil derfor undersøge koblingen til den sociale aktivitet hos en gruppe af raske mænd med fald i den intellektuelle funktion. Målet er at finde nye muligheder for både forebyggelse og forbedret livskvalitet.

Hvad afgør, hvornår vi ældes?

Forskerne undersøger også, om forhold tidligt i livet kan forklare, at nogle mennesker ældes hurtigere end andre. Derfor har Center for Sund Aldring og VELUX Fonden investeret betydelige ressourcer i at indsamle data til en ny stor biobank, Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB) med cirka 7.000 mennesker midt i livet.

CAMB integrerer data fra tre eksisterende såkaldte kohorter, hvor man har sammenhængende data om store grupper af mennesker gennem hele eller store dele af deres livsforløb. Adgangen til den type data giver forskerne en unik mulighed for at studere, om forhold helt tilbage fra personernes barndom har indflydelse på fx deres muskelstyrke, når de er midt i livet. Her kan man sammenstille mange forskellige data om forsøgspersonerne, der gør forskerne i stand til at sammenligne muskelfunktion, kognitive evner eller medicinforbrug og finde årsager til at nogle ældes hurtigere, og hvorfor andre bliver meget gamle.

Forskningsgrupper under tema 2 

Du kan læse mere forskningsgrupperne under tema 2 på vores engelske website.